02/08/2010

Halsvarmer i möbius snit

I løbet af den sidste uges tid, hvor jeg har været på middelalder marked, er der flere der har spurgt mig hvordan jeg har lavet min dejlige halsvarmer.

Jeg synes jeg vil dele min korte vejledning med jer herinde, for den er ganske nem =D

Halsvarmeren ser sådan ud:

Sådan laver man en halsvarmer i möbius snit.

Man starter med at lave en række af luftmasker.
Alt efter stinget og antallet af masker pr cm, skal man regne med at der nok skal laves omkring 100 luftmasker.
Når rækken af luftmasker holdes sammen til et rør, så skal den kunne komme nemt over hovedet.

Når rækken af luftmasker er stor nok, skal den sættes sammen med starten.

Istedet for at sætte den sammen så rækken bliver til et lige rør, så skal enden twistes (drejes en halv omgang).
Så når du binder videre på røret, så vil du binde på hver side af kæden med luftmaskerne.

Hvis man fx laver kæden med luftmasker i én farve og resten af halsvarmeren i en anden, så vil man tydeligt kunne se forskellen.

Så skal man bare fortsætte med at binde indtil halsvarmeren har den bredde man synes passer til ens hals, og så er man færdig og skal bare hæfte ender.

1 kommentar:

  1. Den er altså lidt fiks den der. Tror jeg må lave sådan en:-)

    SvarSlet