Viser opslag med etiketten Oslo stinget. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oslo stinget. Vis alle opslag

09.06.2012

Gæsteblogger - Nålebundne ting i oslo-sting

Mette Wikkelsø fra http://largerthanlifedress.blogspot.dk/ har mere at byde på.
Denne gang fortæller hun hvordan hun laver sokker i oslostinget.

---------------------------

Nålebundne ting i oslo-sting

Efter at havde bundet to par sokker af denne type, erkendte jeg at det var en meget langsom binde-teknik, og da der alle steder på nettet bliver refereret til det såkaldte 'Oslo-stitch', tænkte jeg at jeg ville lære denne bindeteknik.

Note: Når der øges eller fjernes sting med mere end et enkelt, sker det altid med et almindeligt sting mellem hver ændring.
Eksempelvis:
Læg 2 til: sy to sting i en maske, sy 1 sting i næste, sy 2 sting i 3. maske.

Nålebundne sokker med oslo-sting (str 39)

1 runde: 10 knaphulssting i samme loop.
2. runde: 2 sting i hver loop
3. runde: 2 i 1, 1i 1, 2 i 1, 1 i 1… til ønsket antal sting. (33 for en str 39)



Fortsæt med 1 sting i hver indtil den ønskede mængde runder er opnået. (11 for en str 39)


Hæl:
Lav 10 masker ud, og sy ind langs ryggen af dem igen. (øger antal masker til 53)

Sådan laves de nye masker/sting.


1. runde: Fjern 1 sting på hver side af hælen, og læg 2 til i spidsen af den.
2. runde: Fjern 2 sting på hver side af hælen, læg 6 sting til i spidsen af den.
3. runde: Fjern 2 sting på hver side af hælen. Gentag 3. runde indtil sokken kun lige kan trækkes på. Fortsæt derefter uden at øge eller fjerne sting indtil den ønskede længde er opnået.


Til knælange sokkerPrøv sokkerne løbende mens de laves, og øg antallet af sting på bagsiden af benet 1 eller 2 sting pr runde når nødvendigt.


Ting Mette har lavet:

Hue farvet med rejnfan og indigo. 

Vanter farvet med rejnfan og indigo.

Sokker farvet med løgskaller.

Halsvarmer farvet med rejnfan og indigo.

Børnevanter farvet med rejnfan og indigo

08.03.2012

Nye sokker

Mine gamle nålebundne strømper har fået store huller på hælen, samt begyndende huller mange andre steder, og de er allerede stoppet flere steder.

Så nu har jeg besluttet mig for at få lavet nogle nye...... det manglede da bare, for man kan da aldrig få for mange nålebundne strømper og sokker, kan man???

Jeg kan ihvertfald ikke.  Så da jeg var på messe i Aabenraa med en veninde, som lige har lært en ny måde at lave strømper på, ja så måtte jeg jo også i gang.

Modellen på disse sokker er det jo nok, er den samme som dem der kan ses her: http://www.shelaghlewins.com/reenactment/naalbinding/sock_construction.htm med hæl-type E, som ifgl forfatteren går under navnet "Norwegian all-in-one method".


Mine nye sokker ser ihvertfald sådan her ud:




Det er en str. 38/39 og jeg har brugt 1 nøgle orange Naturuld 100g / 100m, samt lidt af et lys brunt nøgle Viking Natur 50g / 50m, da skafterne ikke var lange nok.
Jeg har bundet sokkerne i Oslo-stinget.

23.09.2010

Et lys er gået op for mig...

tror jeg i hvertfald nok =D

Jeg har siddet og kigget nogle nålebindingsvideoer igennem her i dag, og det er gået op for mig hvordan man nemt kan lære Åsle stinget og Brodén stinget, hvis man kan Oslo stinget.

Når man laver Oslo stinget, så stikker man nålen ind i den bagerste løkke forfra, tvister nålen og går under den der sidder på tommelfingeren.

Når man skal lave Åsle stinget, så stikker man nålen ind i de 2 bagerste løkker forfra, tvister nålen og går under den der sidder på tommelfingeren.

Når man så laver Brodén stinget, så stikker man nålen ind i de 3 bagerste løkker forfra, tvister nålen og går under den der sidder på tommelfingeren.

Er det bare mig der er gået et lys op for, eller er der andre der har fanget den?
Eller tager jeg helt fejl i min bedømmelse af hvordan Åsle og Brodén stinget bliver lavet?

29.06.2010

How to: Oslo stinget

Navnene på de forskellige sting kommer fra det sted hvor man har fundet noget, fx en strømpe / sok i York.
Stinget som denne sok var lavet med er derfor blevet døbt York. Oslo er et andet sting, hvad der er fundet i Oslo kan jeg desværre ikke huske, men skulle der være nogen derude som ved det, så smid mig endelig en kommentar =)

Men her skulle der være en mulighed for at lære at binde Oslo stinget.

Oslo stinget er det sting de fleste lærer som det første sting.

Jeg har fundet nogle videoer, der viser hvordan man laver stinget, så hvis man ikke lige fanger det udfra den ene, så kan man prøve en af de andre.





Sanna-Mari fra Finland har også lavet en video til Oslo stinget, den kan findes her på Youtube.com under hendes profil: http://www.youtube.com/user/samato09

Jeg skal lige huske igen at gøre opmærksom på at det altså ikke er mig der har lavet videoerne, jeg har bare indsamlet dem.