Sider

09.06.2012

Gæsteblogger - sokker

Bloggen er kommet med på moden og byder jer i denne omgang en masse nålebinding fra gæsteblogger Mette Wikkelsø.

Mette har i flere år lavet mange forskellige ting i nålebinding og da hun er ved at nedlægge hendes hjemmeside, hvor det blandt andet ligger, så spurgte jeg hende om det måtte komme på bloggen, så andre fortsat kan få glæde af hendes ting.

Vil I læse mere om Mette og alt hendes spændende håndarbejde, så tag et kig her: http://largerthanlifedress.blogspot.dk/

For at gøre det lidt mere overskueligt, så har hver vejledning fået sit eget indlæg.

-------------

Nålebundne sokker


Fra vikingetiden er der fundet op til flere forskellige sokker, lavet med teknikken nålebinding.
Nålebinding består af en række knuder syet i hinanden, der tilsammen danner et net. Man arbejder med en ca. 50 cm lang tråd og en stor nål, og syr sting for sting. Når tråden er sluppet op, splejser man den med en ny tråd, og syr videre med den.
Der findes en lang række forskellige stingtyper, der hører ind under nålebinding, og de har alle deres styrker og svagheder. Jeg har valgt at bruge en stingtype der er både elastisk og nem til mine sokker, selvom de fundne sokker vist ikke havde denne stingtype.


Denne stingtypetype består af knaphulssting syet i den foregående rækkes løkker. Man starter op med en enkelt luftmaske, og laver derefter en række knaphulssting i denne maske/løkke. Derefter syr man bare videre rundt.
Hvis man vil udvide laver man to sting i en enkelt løkke.
Hvis man vil tage ind, springer man blot en maske over, - ligesom i hækling.


Splejsning af trådenNår tråden er sluppet op, skal den splejses med en ny tråd. Enden af den gamle og nye tråd splittes op i en masse uld-fnullere, og lægges sammen med hinanden. Derefter fugtes overlappes svagt, og det filtes sammen ved at trykke og rulle det mellem håndfladerne.
Dette havde jeg ret svært ved at få til at virke i starten, og jeg opgav det endna til fordel for grimme knuder der ikke hører hjemme i nålebinding. Problemet var, at jeg ikke trykkede hårdt nok!
Tråden er selvfølgelig svag ved samlingen, så når man syr de første sting med den nye tråd, skal man stramme til ved at holde på den gamle tråd så lang tid som muligt.



                                

Opskrift på sokker:Sokkerne består af 2 rør der sys sammen, og forlænges op af benet. Jeg har syet mine sokker i 100% uldgarn, der løber 100 m pr 100 g. Opskriften passer derfor til denne type sok.
Jeg så første gang denne type sok hos
The Vikings, men Shelagh Lewins har en meget fin og udførlig beskrivelse her. Bemærk at de bruger en anden stingtype end mig...


1. rør:1. bane: Enkelt luftmaske med 6 sting i.
2. bane: 2 masker i 1, 1 maske i 1, 2 masker i 1, osv...
3. bane: 2 masker i 1, 1 maske i 1, 2 masker i 1, osv...
4. bane: 2 masker i 1, 2 masker i 1...
5. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
De resterende baner laves som 5. bane, indtil den ønskede længde er nået.

2. rør:
1. bane: Enkelt luftmaske med 7 sting i.
2. bane: 2 masker i 1, 1 maske i 1, 2 masker i 1, osv...
3. bane: 2 masker i 1, 2 masker i 1...
4. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
5. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
6. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
7. bane: 2 masker i 1, 1 maske i 1, 2 masker i 1,...
8. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
9. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
10. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
11. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...
12. bane: 1 maske i 1, 1 maske i 1...

De to rør sys sammen med ca 17 sting (knaphulssting der går igennem en løkke fra hver af de to rør.), og der fortsættes rundet i den nydannede cirkel med 1 maske i 1, 1 maske i 1, til den ønskede længde er nået.

Det er en god ide at sy de to sokker samtidig, og chekke at de har det samme antal sting de forskellige steder. Noter hvor langt hver sok er nået i rapporten, før der skiftes arbejdssok.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar